Børns personligheder

22-05-2022 14:00 til 22-05-2022 16:00

I Finland arbejder man med arketyperne på en helt anden og langt mere procesorienteret måde end vi gør det i Danmark.

Børn er den type, miljøet påvirker dem til at være. Derfor kan et barn godt udvise en adfærd i hjemmet, en adfærd i skolen og en adfærd i SFO’en uden at der er tale om at barnet maskerer sig. Efterhånden som barnet udvikler sig vil der dog være træk, der bliver fremhævet, fordi vaner skaber habitus. Der vil være personlighedstræk, det vil være lettere for barnet at vælge på godt og ondt.

Man kan ved at være bevidst om det, hjælpe barnet med at tage det bedste af alle verdener og vi som voksne kan forstå, hvorfor et barn reagerer som han eller hun gør, hvis vi ved, hvor barnet står og hvilke værktøjer barnet gør brug af netop nu.

Fordi børn er foranderlige, kan de primære reaktionsmønstre ændre sig igen og igen gennem grundskoletiden og først når et barn nærmer sig afslutningen eller er i starten af en ungdomsuddannelse, vil det reaktionsmønster som barnet har udviklet, være en fast del af personligheden.

I Finland bliver IILA-analyse (Personlighedsanalyse af børn i grundskolen) brugt en til to gange om året i mange grundskoler, fordi det giver forældre, pædagoger og lærere foruden barnet selv alt efter alder, en mulighed for at få et mere indgående kendskab til de børn, der er en del af deres hverdag.

Det giver også børnene selv en bedre forståelse af deres klassekammerater og lærer børn at tage hensyn til hinanden på et helt andet plan.

Det bedste er at det ikke sætter børn i kasser, da alle børn har evnen til at tilpasse sig. 

Dette foredrag er en gennemgang af teorien og en dybere beskrivelse af de fire persontyper man arbejder med i IILA. 

Der vil også være mulighed for at spørge ind til og tale sammen om, hvordan man kan bruge det til at støtte sit eget barns sociale udvikling.

Der vil være kaffe/te og vand til tilhørerne.

Tilmeldingen til dette arrangement er lukket, fordi arrangementet er startet

Hvornår

Fra 22-05-2022 14:00
Til 22-05-2022 16:00

Arrangør

Gifted Children Danmark
88443833
info@giftedchildren.dk
Tovholder:
Dorthe Nielsen