GC-familierytmik for 4-8-årige

28-04-2024 12:05 til 28-04-2024 13:00

GC-familierytmik for 4-9-årige

Tilmelding via e-mail til med.afsaet.i.kroppen@gmail.com


OBS: Søndag den 10. marts ligger undervisningen fra kl.11.35-12.30

Følgende søndage i 2024 kl. 12.05 - 13.00

28. april
26. maj
23. juni


Nyd, at du for en stund ikke behøver at finde på, men kan læne dig ind i legende samspil med dit barn når vi i rytmikken laver musik- og bevægelselseslege, som styrker dét at være i centrum og samtidig en del af en helhed, hvor vi lytter til andre.
Vi synger, rasler, leger med grundmotorikken og rytmen i kroppen.
Fodrer fantasien og kropsbevidstheden.
Bruger redskaber som tørklæder, bolde og faldskærm mv.
Stimulerer børnene i sociale, kognitive, musikalske og sansemotoriske sammenhænge.
Du får inspiration til sange, bevægelseslege og aktiviteter derhjemme samt en større bevidsthed om, hvordan du kan skrue op og ned for dit barns energiniveau.
Musik- og bevægelseslegene er ofte inspireret af årstidernes vind og vejr samt traditioner. Undervisningen er bygget op og bundet sammen af rammesange/lege akkompagneret af tromme eller instrumenter i et dynamisk samspil og med udgangspunkt i at se og møde børnene, deres spontanitet og idéer undervejs.
Den pædagogiske tilgang er varm og rummelig med plads til for barnet at sige til og fra, og som del af og i et hensyn til fællesskabet, være lige den man er.
Medbring:
Hav tøj på i kan bevæge jer i og husk et lagen/dynebetræk eller stort tæppe at trække dit barn rundt på til afsluttende afspænding og farvelsang.
Tilmelding:
Det gør I ved at sende en e-mail til med.afsaet.i.kroppen@gmail.com og i vil høre tilbage omkring betalingsmuligheder. Efter betaling er modtaget vil I få en bekræftelse på mail og pladsen er først herpå jeres.
Rikke fortæller om sig selv som underviser:
Med bl.a. en musikalsk grunduddannelse som rytmisk sanger, en pædagoguddannelse med speciale i musikpædagogik samt en Prof. bach. i psykomotorik og afspændingspædagogik, har jeg siden 2006 undervist indenfor fødsels- og familieområdet i aftenskoleregi, herunder familierytmik.
Jeg underviser derudover på uddannelser, i institutioner samt som konsulent på Københavns hovedbibliotek med oplæg og workshops om barnets musikalske udvikling samt om bevægelsesudvikling og sansemotorik.
Og nåe ja - så er jeg selv GC mor 💚
OBS. Samme sted og datoer underviser Rikke “Yoga & te - selvomsorg for GC mødre” kl.10-12. Så har du lyst og har i mulighed som familie, kan det eventuelt koordineres med partner eller bedsteforælder, som efterfølgende yogaen kommer med barn/børn.

Tilmeldingen til dette arrangement er lukket, fordi arrangementet er startet

Hvor

Greve Borgerhus
Greveager 9
Greve 2670

Hvornår

Fra 28-04-2024 12:05
Til 28-04-2024 13:00

Arrangør

Gifted Children Danmark
88443833
info@giftedchildren.dk
Tovholder:
Karin-Luise Sekretariat