Ti små tricks til familielivet
06-06-2024 17:00 til 06-06-2024 19:00
Ti små tricks, der gør familielivet lettere
Foredraget handler om, hvordan vi som forældre ved egen handling kan komme bedre igennem nogle af de klassiske bøvlede situationer, der opstår i børnefamilier.
Det kan fx være, hvordan vi kommer ud ad døren til tiden, får børene til at slukke for skærmen, og hvordan putningen bliver bedre.
Foredraget giver konkrete værktøjer til hverdagssituationer og viden om, hvad der er normalt udviklingspsykologisk at kunne, og hvor vi som forældre skal være opmærksomme fx hvis vores
børn er asynkront udviklede.
I foredraget kommer vi også ind på vores egne reaktioner som forældre, og hvordan vi håndterer disse, når vi står i en situation, hvor vores børn ikke samarbejder, som vi ønsker.
Foredraget tager udgangspunkt i almindelig velfungerende børnefamilier. I foredraget har vi ikke fokus på børn med udviklingsforstyrrelse (fx ADHD og autisme), men man er velkommen til at
stille spørgsmål til det.
Vi har sat god tid af til at besvare spørgsmål i forbindelse med foredraget.
Hvis man ikke ønsker at stille sine spørgsmål i plenum, kan man også stille spørgsmål senest dagen inden på sikker mail: louisepuggaard@protonmail.com eller
psykologboennebaek@prontonmail.com.
Målgruppe: Forældre i Gifted Children.
Der er 20 pladser
Tid: Torsdag d. 6. juni kl 17-19
Sted: Kiplinghus psykologpraksis Kiplings allé 42, st, 2860 Søborg
Tilmelding: Køb din billet her
Pris: 100 kr. pr. person (+gebyr 7,25 kr)
Man er velkommen til at give sin plads videre i Gifted Children, hvis man bliver forhindret i at deltage. Der oprettes ikke venteliste ved dette arrangement.
Foredrag afholdes af autoriseret psykolog, ph.d. Louise Puggaard sammen med autoriseret børnepsykolog Julie Bønnebæk.
Louise og Julie har til daglig begge egen psykologpraksis i hhv. Søborg og Hvidovre.
Du kan læse mere på hhv. www.louisepuggaard.dk og www.julieboennebaek.dk
Pladser
Antal pladser: 20Ledige pladser: 17