Programmeringsworkshop i Greve
24-11-2024 10:00 til 24-11-2024 13:00
Programmeringsworkshop i Greve
Kirsten Dam Pedersen fra firmaet Scratch på dansk og GC-medlem siden 2011 afholder igen programmeringsworkshops i Greve for medlemmer af Gifted Children.
De fleste workshops er for børn på alle niveauer, men som selv kan læse. Vi bruger det gratis programmeringssprog Scratch, som findes i både en online og offline-version.
Forældre er velkomne til workshoppen og inden workshoppen sendes en mail ud til deltagerne med praktiske oplysninger.
Det praktiske:
Hver deltager skal medbringe sin egen computer og gerne en mus. Det er dog muligt at låne mus og musemåtte til workshoppen, som foregår i Pejsestuen i Greve Borgerhus.
Pris 300 kr. pr. barn pr. workshop. Billetter sælges igennem Scratch på dansk: https://scratch-paa-dansk.nu/butik/kod-din-adventskalender/
Frist for tilmelding fredagen før. Begrænset antal pladser.
Aktuelle workshop
Søndag den 24. november: Kod din egen adventskalender med små spil og film.
I denne workshop lærer deltagerne at lave en adventskalender med fire låger, som kun kan åbnes på den rigtige dag. Indholdet bag lågerne bestemmer de selv, men de får vist,
hvordan man kan tegne sine egne ting eller hente (lovlige) billeder fra internettet og lave små spil.
____________________________________________________________________________________________________________________
Flere workshops med ”Scratch for alle” og ”Scratch og Python” kommer efter jul
Programmering for de små og deres forældre (4-7 år)
Som noget nyt kommer jeg til at tilbyde programmering for de små, hvor vi bruger den gratis app ScratchJr. Her vil workshoppen vare 2 timer.
Flere workshops med ”Scratch for alle” (7 år og opefter - eller efter aftale) Hvad skal de handle om?
Hvad vil dit barn gerne lære? Skriv til mig på info@scratch-paa-dansk.nu, hvis I har en god idé. Frist til næste kvartal 24.11.24.
"Lær Python fra Scratch" - for øvede Scratchere (10 år og opefter - eller efter aftale)
Jeg er i gang med at skrive min tredje bog om programmering, som handler om, hvordan man kommer fra begyndersproget Scratch til det professionelle programmeringssprog Python og i den forbindelse afholder jeg også workshops med udgangspunkt i den nye bog. Der kommer et par nye workshops efter jul for de børn, som har arbejdet en del med Scratch og som er klar til at gå et niveau op.
Læs mere i et af de senere GC-nyhedsbreve eller hold øje med siden: www.scratch-paa-dansk.nu/gc/