Informationsarrangement om STX^2
13-11-2024 17:30 til 13-11-2024 19:00
Informationsarrangement om STX^2
Frederiksberg VUC & STX indbyder eksklusivt Gifted Childrens medlemmer til
informationsarrangement om STX^2 onsdag d. 13. november 2024 fra kl. 17:30 - 19:00.
Arrangementets form er en informationsworkshop, hvor fysik- og matematiklærer Nilas Falster Klitgaard og projektleder og historielærer Emil Christian Østergaard viser hverdagen på STX^2 gennem en STEAM-baseret undervisningssekvens i fysik og historie.
Samtidig får I også information om STX^2 – og I har naturligvis mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Arrangementet er målrettet unge i 8. og 9. klasse og deres forældre. Unge mellem 15-18 år, som har taget en pause i deres uddannelsesforløb, er også velkomne.
Tid: Onsdag 13. november 2024 fra 17:30-19:00
Sted: Frederiksberg VUC & STX, Falstersvej 3-5, 2000 Frederiksberg (Multisalen)
Kort om STX^2
STX^2 er en særlig 2-årig gymnasieuddannelse målrettet unge med høj begavelse. Det betyder at såvel form og pædagogik er udviklet specifikt med højtbegavede unge som
målgruppe, bl.a. med årlige naturvidenskabelige talentcamps og arbejde med særlige didaktiske strategier. Man kan optages på STX^2 direkte fra 9. klasse fra august, 2025.
Læs mere om STX^2 her: https://frbvuc.dk/2-arig-stx/stx2/