LEGO House i Billund

01-03-2025 10:00 til 01-03-2025 16:00

Kære GC’ere

Ses vi til en spændende dag i LEGO House i Billund lørdag den 1. marts 2025?

LEGO House, også kendt som “Home of the Brick”, er et unikt oplevelsescenter, hvor børn og voksne kan udforske deres fantasi og opfindsomhed gennem leg.

Oplevelseszonerne

Uanset om I elsker at bygge med LEGO klodser, lege med LEGO DUPLO, vil se jeres kreationer svømme rundt i det digitale akvarium eller køre med biler og tog på vilde baner, så er de farvede Oplevelseszoner dér, hvor vores gæster bruger allermest tid, når de er i LEGO House.

Rød Zone

Forestil dig et mægtigt vandfald af LEGO. Et ocean af farver. Hvad ville du bygge? I Rød Zone klikker kreativiteten med leg og fantasi. Skab et unikt mesterværk med de uendelig mange klodser.

Gul Zone

Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du chefen. Byg et havdyr og slip det løs i akvariet. Eller byg en blomst og plant den på engen. Du kan også bygge din helt egen figur og bringe den til live på en digital dansescene. 

Grøn Zone

Vil du være helten i din egen film? Så kig forbi Grøn Zone og skyd årets blockbuster. Du kan også udforske verdener og opdage skjulte historier. Eller hvad med at bygge din egen unikke minifigur og smække den på forsiden af et magasin?

Blå Zone

Byg din egen racerbil, og kør om kap mod dine venner eller familie på de udfordrende testbaner. Kod din egen biavlerrobot, og gør klar til at skabe de bedste betingelser for bierne, når de skal lave honning. Eller slip kreativiteten løs, drøm stort, og byg legende løsninger til de udfordringer, vores planet står overfor.  


LEGO House er designet til at være sjovt for alle aldre, men forskellige aldersgrupper kan finde forskellige aktiviteter særligt spændende:

Børn (0-12 år): De vil elske de farverige oplevelseszoner, hvor de kan bygge, lege og udforske. Aktiviteter som at bygge deres egne kreationer og se dem komme til live i digitale akvarier eller på racerbaner er særligt populære.

Teenagere: De kan finde udfordringer i at programmere robotter i Robo Lab eller skabe deres egne stop-motion videoer i Story Lab.

Voksne og LEGO-entusiaster: Vil sætte pris på Masterpiece Gallery, hvor de kan se imponerende kunstværker skabt af passionerede fans, samt History Collection, der udforsker LEGO’s historie.

Så uanset alder er der noget for enhver smag i LEGO House. 


Praktisk Information:

Dato: Lørdag 1. marts 2025

Tid: 10:00 - 16:00

Pris: 279,- kr. (Børn fra 0 - 2 år i selskab med en voksen er gratis)

Sted: LEGO House, Ole Kirks Plads 1, 7190 Billund

Parkering: Midt på Billunds gågade - et stenkast fra LEGO House, finder I parkeringsbygningen til LEGO House på Hovedgaden 24. Herfra er der to minutters gang til selve LEGO House. Køretøjer må ikke overstige to meter i højden.

1 time gratis og efterfølgende 20 DKK pr. påbegyndt time i parkeringsbygningen.

Parkering i parkeringsbygningen betales med betalingskort ved udkørsel. Alternativt trækkes P-billet, som afregnes enten i Informationen i LEGO House eller i betalingsautomaterne i parkeringsbygningen. Det er også muligt at parkere på Granvej 9, som har plads til autocampere, busser og andre større køretøjer. Herfra er der 15 minutters gang til LEGO House. Denne parkeringsplads er gratis. 

Aldersgruppe: 3-99 år


I kan medbringe mad til madpakkeområdet, eller vælge at spise i Mini Chef restauranten (sørg selv for at bestille bord i god tid). I caféen kan der købes frisklavede snacks, desserter, sandwiches.

Tilmelding er nødvendig, så vi kan sikre, at alle får den bedst mulige oplevelse.
Tilmeld jer venligst senest den 10. februar 2025.

Vi glæder os til at se jer og dele denne fantastiske dag med jer!
Vi ser frem til en dag fyldt med inspiration og glæde, hvor børnene kan udforske deres potentiale og skabe uforglemmelige minder.


Med venlig hilsen

Jannie Vedel Andersen

Tlf: 40933534

Pris

Pris: 279,00
Tilmeldingen til dette arrangement er lukket, fordi arrangementet er startet

Hvor

LEGO House
Ole Kirks Plads 1
7190 Billund
Danmark

Hvornår

Fra 01-03-2025 10:00
Til 01-03-2025 16:00

Arrangør

Gifted Children Danmark
88443833
info@giftedchildren.dk
Tovholder:
Jannie Vedel Andersen