Spilledag på Bork Havn Efterskole

29-12-2022 10:00 til 29-12-2022 20:00

Spilledag på Bork Havn Efterskole

Vi inviterer igen til GC-SPILLEDAG ”femte juledag” på Bork Havn Efterskole den 29. december. Adressen er Langagervej 1, 6893 Hemmet.

Man bestemmer selv, hvornår man ankommer, hvor længe man bliver, og hvilke aktiviteter, man deltager i. Vores fokus er brætspil, men vil man helst sidde med en bog hele dagen, så er det OK, vil man spille varulv hele tiden, så gør man det. Spil, snak, syng, strik – hyg dig!

·      10:00 mulighed for ankomst

·      12:00 frokost i spisesalen

·      14:00 pakkespil i lokale ”hvid”

·      15:00 kaffe/te og kage i spisesalen

·      15:30 julesangtime med Maj i foredragssalen

·      18:00 aftensmad i spisesalen

·      20:00 farvel og tak for i dag

Man medbringer selv sin frokost.

Til kaffen serveres det, som I medbringer! Jeg koordinerer ikke noget, men tror på, at bordet bliver fyldt med kager, klementiner, pebernødder og julesnolder. Vi sørger for kaffe og te hele dagen, men øvrige drikkevarer skal man selv medbringe.

Vi køber ind til noget aftensmad, som nogen gerne må hjælpe med at lave. Det finder vi ud af på dagen. Prisen forventes at blive omkring 30 kroner per person. Der betales på dagen.

Hvis du kan lide – og ikke mindst ”klare” – at spille pakkespil, så går det løs kl. 14! Adgangsbilletten til spillet er, at man medbringer mindst én gave per person. Det skal ikke være dyre gaver, og du skal være forberedt på, at du måske ikke vinder noget som helst! Reglerne er aldrig set før, men alle kan deltage, både børn og voksne.

Maj Sorin-Kristensen har sagt ja til igen i år at spille klaver til en julesangtime, så her kan de, der har lyst, synge med på julens sange og salmer.

Husk at medbringe frokost, brætspil, evt. sodavand og noget til kaffebordet, samt én eller flere pakker, hvis du vil med til pakkespil.

Der er 65 pladser, og tilmelding foregår KUN på medlem.giftedchildren.dk Men vi skriver om arrangementet på Facebook.

Venlig hilsen Heine og Majbritt Birkebo Ravnholt, mobil: 22 3003 22

 

Pladser

Antal pladser: 65
Ledige pladser: 0
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 25-12-2022 20:00:00

Hvor

Bork Havn Efterskole
Langagervej 1
Hemmet 6893

Hvornår

Fra 29-12-2022 10:00
Til 29-12-2022 20:00

Arrangør

Gifted Children Danmark
88443833
info@giftedchildren.dk
Tovholder:
Majbritt Birkebo Ravnholt